Tøvejret er forhåbentlig på vej

»Det er koldt derude – en tør vind fryser min krop,« synger Pharfar i sangen af samme navn.

Her går alt overskud fra streaming og downloads til Kirkens Korshærs varmestuer.

Så tjek den lige ud på YouTube – for de fryser derude. Dem på samfundets bund, som ud over isvinter lige nu kæmper med corona og abstinenser under selvisolation.

I sammenligning med gadens narkomaner har vi andre intet at klage over, selvom hele Danmark er frosset ned – af vinterkulde og coronanedlukning.

Og dog. For vi kan snart ikke mere. Børn mistrives og mister vigtig læring, patienter venter på behandling, unge falder fra deres uddannelse, selvstændige presses på deres levebrød, gamle mennesker dør i ensomhed.

Mens vi venter – på et Facebook-opslag fra statsministeren.

Det kom så lørdag: ‘Diskussionen om genåbning er i fuld gang – det forstår jeg godt.’ Og så lader hun os vide, at myndighederne og eksperterne lige nu regner på forskellige scenarier.

Respekt for det, men planen for en genåbning af Danmark kan ikke deponeres hos dem.

I sidste ende er det jo en politisk beslutning, hvordan man vil afveje virologernes rådgivning over for andre hensyn som for eksempel trivsel, beskæftigelse, økonomi og vores langsigtede muligheder som folk og nation.

Sådan var det for snart et år siden, da statsministeren og hendes departementschef overrulede Sundhedsstyrelsens ‘proportionalitetstilgang’ med den ekstreme ‘forsigtighedspolitik’, der har været forfulgt lige siden.

Og sådan må det selvfølgelig også være nu, hvor vi kender sygdommen bedre og har brug for en langsigtet genåbningsstrategi, der nødvendigvis må indebære, at vi som samfund påtager os en kalkuleret risiko på et oplyst grundlag. For corona er ikke væk som i ‘pist væk’ om få måneder. Den vil påvirke vores liv lang tid frem.

Om to uger udløber den hastelov, der har givet regeringen hånds- og halsret siden pandemiens fremkomst. Forhåbentlig indvarsler det en mere åben drøftelse af, hvordan vi med sund fornuft får vores liv tilbage så hurtigt og forsvarligt som muligt.

Virus er ikke en hemmelig og intelligent fjende, der lytter med og tilpasser sin taktik efter vores samtale. Og vi har i den grad brug for, at også ‘hverdagens eksperter’ inddrages mere.

Da jeg i Debatten torsdag på DR gjorde det synspunkt gældende, fik jeg på de sociale medier klar besked om at stikke piben ind og overlade beslutningerne til de rigtige eksperter, som altså er SSI og statsministeren, må jeg forstå.

Men helt ærligt. Blomster skyder nedefra. Det gør de gode idéer også.

Bed da Efterskoleforeningen om at udarbejde et konkret bud på, hvordan eleverne kan komme tilbage og opleve lidt af det skoleår, der skulle have været noget helt fantastisk. De behøver jo ikke sætte sig i et IC3-tog hver weekend, men kunne måske i en kombination af forudgående test, isolation i små grupper og nye test opleve et almindeligt efterskoleophold nogle uger ad gangen.

Opstil nogle klare retningslinjer for de vilkår, man må genåbne sin butik under. Incidenstallet i kommunen, butikkens areal, antal kunder i butikken, værnemidler.

Det er jo ikke farligere at være en kunde i en cykelbutik end den ene blandt hundrede Bilka-kunder, der skal købe en cykel. Lad butiksejeren godtgøre, at hun kan leve op til dem – og luk butikken, hvis hun ikke gør det. Åbenhed, tillid, ansvar.

Lad kommunerne udarbejde lokale genåbningsplaner for deres skoler, der tager højde for de lokale forhold. Den landsbyskole, der kun har elever til og med sjette klasse, kan rimeligvis åbnes helt med det samme, selvom det generelt kun er 0.-4.-klasserne, der er tilbage i skole.

Det øger næppe risikoen markant, at storebror i femte klasse og naboens datter i sjette møder med ind, når klokken ringer. Men det gør hele forskellen på, om hverdagslivet kan indfinde sig helt og ikke kun halvt.

To hjerner tænker bedre end en. Nu har vi prøvet i snart et år med centralt udstukne direktiver. Meget er gået godt, andet skidt.

Det sejler stadig med den smittesporing, som er fundamentet under et maksimalt åbent samfund. Og det tog for lang tid at opbygge tilstrækkelig testkapacitet på grund af regeringens kvababbelse over inddragelse af private aktører.

Omvendt er meget gået godt. Det er ikke sort-hvidt – livet sendes i farver. Så det er tid til at finde nuancerne frem. Der er en balance mellem frossen nedlukning og det helt åbne samfund. Og den findes bedst, hvis ikke bare ‘eksperterne’, men også ’hverdagens eksperter’ inddrages, tages alvorligt, gives ansvar.

Så regn endelig videre på de forskellige scenarier, men inddrag også gerne den sunde fornuft. Det vil jeg fortsat insistere på – uanset hvad de skriver på Twitter. Imens lytter jeg videre til Pharfars sang:

»Det er koldt derude – en tør vind fryser min krop.

Koldt og mørkt derude – jeg kæmper ved at nægte at gi’ op«

Tøvejret er forhåbentlig på vej …