Et flertal i Folketinget har besluttet at anlægge rigsretssag mod Inger Støjberg. Spændende om de også kan blive enige om at formulere et anklageskrift.
Jeg er ikke enig. Og det er IKKE, fordi jeg billiger det passerede. Folketinget bør klart udtrykke misbilligelse af Støjbergs fortielser og vildledning af Folketinget, men en rigsret – kun den sjette i vores demokratis historie – er efter min mening at skyde over målet….
Og jeg bliver særlig forstemt, når en gruppeformand siger, “at indlede en rigsretssag betyder ikke, at vi som politikere har besluttet, at Inger Støjberg er skyldig. [..) Det skal undersøges – og håber personligt, at hun bliver frikendt.”
Et medlem fra et andet parti, der bakker op om rigsret, skriver, at “det gør jeg IKKE, fordi jeg tror, Inger er skyldig – for det tvivler jeg på – men fordi vi skal have renset Inger.”
Hallo! Man rejser ikke straffesager for at rense den sigtede, men for at få ham dømt! De har begge misforstået Rigsretten som institution. Folketinget – og dermed hvert enkelt MF’er – er anklagemyndighed. Det er for stor en kanon at trække frem – 15 af Højesterets dommere og et trecifret millionbeløb – for bare at få renset luften eller være politisk korrekt.
Jeg synes helt ærligt, at dem, der støtter en rigsretssag med denne type argumenter, omgår institutionerne i vores demokrati med en helt ulidelig lethed.
– Meld dig ind i netværket HER