LARS LØKKE RASMUSSEN

Deler du den danske drøm?

Et samfund, hvor flid, dygtighed og engagement kan rykke os langt?

Hvor vi hylder talent, foretagsomhed, initiativ – uden at miste blikket for dem, der står tilbage på perronen med sværere livsvilkår end vores egne?

Et samfund, hvor knap seks millioner indbyggere ønsker den højeste standard i miljø, ordentlighed og social omsorg – samtidig med, at vi holder fast i en realisme og proportioner i en ulige, konfliktfyldt og til tider uoverskuelig verden med henved otte milliarder mennesker?

Har du samme drøm?

Så ligner vi hinanden.

Den 1. januar 2021 blev jeg løsgænger. Efter 40 år som medlem af Venstre står jeg nu igen på egne ben – som da jeg var helt ung. Jeg er den, jeg er. I dag rigere på erfaringer, både lyse og mørke – og heldigvis fortsat med lysten til at gøre en forskel og møde en ny virkelighed.

Jeg afskriver mig altså hverken arv eller gæld. Men meget har forandret sig.

Jeg har et ansvar for det meste. Det har vi alle. Især i min generation. Blåt – rødt. Individ – stat. Privat – offentligt. Det sættes skarpt op mod hinanden. Også for skarpt, synes jeg.

Jeg bilder mig ind, at vi – som vi er flest – køber ind på den danske model. Glæder os over, at vi her højt mod nord har skabt et samfund, der er præget af tryghed, frihed, velstand, gratis sundhed og uddannelse og muligheder for alle. Et samfund, der er bedre at leve i end de fleste andre lande.

Vi er en lille stamme i en stor verden. Vi skal stå sammen. Det er hverken Danmark først eller Danmark sidst. Kast et blik ud i verden, og du vil nok være enig. Vi skal være et Danmark i dynamisk samspil med resten af verden. Turde åbne os, men stå vagt om vores egenart.

Jeg er tilhænger af retsstaten og et internationalt forpligtende samarbejde, hvor konventionerne binder små og store lande sammen i et regelbaseret samarbejde.

Jeg er tilhænger af velfærdssamfundet. Synger begejstret med på, at ”da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt”, men jeg vil også gerne stille krav. Om at man skal gøre en indsats selv, før man beder andre om hjælp.

Jeg er tilhænger af at sætte mennesker foran systemer. Det er politik at tage stilling til hvem der skal have hjemmehjælp eller en ny hofte, men vi behøver ikke at politisere udførelsen af det. En offentlig sektor skal altid tage udgangspunkt i den enkelte og mindre i systemet.

Jeg er tilhænger af faglighed. At sygehuse drives bedre af sundhedsfaglige mennesker end af politikere, skoler bedre af lærere end af bureaukrater, plejehjem bedre af forstandere, medarbejdere og familieråd end gennem kommunale excel-ark. Men på den grundlæggende præmis, at fagligheden også tager ansvar. Og at borgerne får frihed til at vælge til og fra.

Jeg er tilhænger af en grøn omstilling, hvor vi gør os fri af fossile brændstoffer. Både for at yde vort bidrag til et bedre klima og for at gøre os fri af despotiske styrer. Men i et tempo og med en kurs, hvor vi har øje for den reelle effekt af vores tiltag og for dansk konkurrencekraft.

Jeg er tilhænger af et stærkt NATO, hvor Danmark yder sit forholdsmæssige bidrag, og et samarbejdende Europa, hvor Danmark har selvtillid nok til at være fuldt og helt med.

Og er det egentlig ikke den danske drøm?

Hvorfor er jeg så blevet løsgænger, selv om jeg føler stor taknemmelighed over for det parti, der i 35 år har været rammen om mit professionelle virke som folkevalgt?

Fordi jeg er træt af en politisk kultur, hvor en idé pr. definition er dårlig, hvis den er udtænkt af en politisk modstander. Træt af ’perception is reality’.

Træt af fastlåst blokpolitik (og ja, jeg har selv været der, men har vel både ret og pligt til at blive klogere) der spænder ben for, at relativt ukonventionelle forandringer kan gennemføres.

Jeg har lyst til at tænke anderledes, handle anderledes og være den jeg er – men på en ny måde.

Har vi samme drøm om forandring og nytænkning?

Hvis vi har, så ser jeg gerne at du tænker grundigt over det, du lige har læst. Tænker over, hvordan du kender mig.

Vi er mange, som tænker egne tanker ind i andres drømme. Selv er jeg ikke naiv.

Jeg startede 8 januar et politisk netværk. Unge ville nok kalde det en bevægelse. Jeg foretrækker at kalde det et mødested.

Et mødested mellem pragmatisme og idealisme – i erkendelse af, at i en verden i fremgang er stilstand lig med tilbagegang.

Grundlovsdag 2021 havde vi været i kontakt med over 15.000 danskere i Mødestedet – og jeg kunne derfor i min grundlovstale annoncere, at der kommer et parti: MODERATERNE.

Den 16 januar 2022 lancerede vi hjemmesiden www.moderaterne.dk – hvor du kan læse mere om partiet, meld dig ind og tilmelde dig stiftende årsmøde grundlovsdag 2022.

Meld dig ind i MODERATERNE her.

Blå bog

LARS LØKKE RASMUSSEN
– født 15. maj 1964 i Vejle

Parlamentarisk karriere

Løsgænger, 1 januar 2021 –
Statsminister, 28. juni 2015 – 27. juni 2019.
Statsminister, 5. april 2009 – 3. oktober 2011.
Formand for Venstre, 2009-2019.
Næstformand for Venstre, 1998-2009.
Finansminister, 23. november 2007 – 7. april 2009.
Indenrigs- og sundhedsminister, 27. november 2001 – 23. november 2007.
Amtsborgmester, Frederiksborg Amt 1998-2001

Uddannelse

Cand.jur., Københavns Universitet, 1992.
Samfundsfaglig-matematisk student, Helsinge Gymnasium, 1983.
Folkeskolens afgangsprøve, Græsted Skole, 1980.

Publikationer

Har som forfatter skrevet:
»Ud af det blå«, 2021
»Om de fleste og det meste«, 2020
»Hvis jeg bli’´r gammel ‒ en ældrepolitisk debatbog«, 1997.

Medforfatter til »Foreningshåndbogen«, 1994, revideret 2006. Medvirkende i »Befrielsens øjeblik ‒ samtaler med Lars Løkke Rasmussen« af Kirsten Jacobsen, 2019, »Obama ‒ håbets præsident«, 2019. »I orkanens øje – samtaler med statsminister Lars Løkke Rasmussen« af Thomas Larsen, 2010 og »Løkkeland – Lars Løkke Rasmussens Danmark« af Kirsten Jacobsen, 2006.

LARS LØKKE RASMUSSEN

Blå bog

Politiske interesser:

Lidt om dig selv:

Hvad vil du hjælpe med?:

Kontaktinformation: