Forside   |   Kontakt   |   Statsministeriet   |   Venstre
LøkkeTVFacebookTwitterNyheder
 

Vi skal sikre dynamikken

15. april 2009, kl. 08:57

Lars Løkke Rasmussen trådte den 14. april op på Folketingets talerstol som Danmarks nye statsminister. Her gav han Folketinget en redegørelse for rigets tilstand.

 

Statsministeren slog fast, at én opgave overskygger dem alle: Den økonomiske krise. Det er en international krise, der også trækker mørke spor gennem dansk økonomi, fordi Danmark er et åbent land, som på godt og ondt er dybt vævet sammen med omverdenen.

 

Det er en situation, der kræver et stærkt økonomisk lederskab, hvor vi skal forsvare og udvikle det danske samfund.

 

Vi skal styrke trygheden. Vi skal modernisere velfærden. Vi skal sikre dynamikken.

 

Det danske samfund bygger på to grundpiller: frihed og fællesskab – og det forener det moderne menneskes lyst til at tage ansvar for sit eget liv med ønsket om at leve i et trygt og stærkt fællesskab. Det skal vi værne om.

 

Det er en national opgave, som kræver en fælles indsats og et bredt samarbejde i Folketinget. Derfor kom statsministeren med en klar invitation til et bredt samarbejde - fordi danskerne fortjener, at der løftes i flok. Men statsministeren understregede samtidig, at der jo skal to parter til at indgå i et samarbejde.

 

Torsdag den 16. april er der åbningsdebat i Folketinget, hvor partierne vil debattere med udgangspunkt i statsministerens tale.

 

Klik her og læs hele Lars Løkke Rasmussens tale.

 

Klik her og se talen på LøkkeTV.

 
Bookmark and Share
 
 
Alle felter skal udfyldes. Oplysningerne er beskyttet, så du skal ikke være bekymret for utilsigtet distribution af din e-mail adresse.
 
Indtast venligst det ord der er vist på billedet. Dette er for at beskytte imod misbrug.
Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.
CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse
 

Velkommen. Jeg håber du vil være med til at skabe en livlig debat her på siden. Af gode grunde har jeg ikke mulighed for at svare på alle kommentarer og spørgsmål, men jeg vil følge debatten løbende.

Jeg synes det er vigtigt, at dialogen her på siden kommer til at foregå i en god tone, så jeg har lavet nogle få retningslinjer, som jeg vil bede jer overholde;

  • Indlæg skal overholde, hvad man kan kalde almindelig god takt og tone. Det betyder bl.a., at indlæg ikke må være injurierende, diskriminerende eller krænkende.
  • Det vil ikke være muligt at diskutere enkeltsager eller sagsbehandling på denne side. Så indlæg med henvisninger til enkeltsager vil blive fjernet.
  • Indlæg, der indeholder reklame-elementer vil blive fjernet.
  • Indlæg skal overholde lov om ophavsret.

De viste indlæg læses af en redaktion, der alene har til opgave at sikre at retningslinjerne overholdes.

Jeg ser frem til en god og spændende dialog om stort og småt.

Kommentarer

Jimmi Kristensen
16. april 2009, kl. 13:24
     
Hvis dynamikken skal sikres, hvorfor indfører VK så en fuldstændig tåbelig multimedieskat, som rammer fremtidens arbejdspladser????
Og hvorfor giver man enorme skatteyderbetalte statssubsidier til håndværkere? Er i bange for at de østeuropæiske håndværkere skal rejse hjem, eller er det bare tidlig valgflæsk.
Liberalt er det ihvertfald ikke, snarere tåbelig planøkonomi?
Adam Smith må rotere i sin grav over at Venstre stadig kalder sig Danmarks liberale parti, og forbrugerombudsmanden burde gribe ind overfor denne misledende markedsføring.
 
     
 
Steffen Grønborg
18. april 2009, kl. 21:25
     
Selvom jeg ikke ville formulere mig som Jimmi Kristensen, må jeg dog medgive, at medieskatten er noget værre makværk. Og det ændrer ikke spor om skatten er 5.000 eller 3.000 kr.
Efter kritik fra offentlige ansatte, bliver de fritaget fra skatten, så nu er det kun privat ansatte som skal beskattes.
Det er noget pjat at tro, at privat ansatte ikke har samme problem som de offentlige ansatte med elektronisk udstyr der tages med hjem.
Så nu vedtager man bare en ekstra skat til mange privat ansatte. Tak for det. Det lyder mere som noget enhedslisten kunne finde på og ikke liberal politik.
Som arbejdsgiver kan jeg sige, at når vi tilbyder elektronisk udstyr til at tage med hjem er det ikke for at medarbejderen skal have en fordel ud af det, set fra vores synspunkt, men fordi vi arbejdsmæssigt / produktionsmæssigt får noget ud af investeringen.
Det ved medarbejderen også godt, da der er tale om en byttehandel hvor begge får noget ud af det. Og nu blander staten sig og vil have en bid af "kagen".
Det eneste man får ud af det er, at vi bliver bombet tilbage til Stenalderen, for ingen medarbejder gider da tage udstyr med hjem for at arbejdsgiveren lige får ordnet den sag som nu haster meget.
Så igen, tak for ekstraskatten og for at I har sørget for at produktiviteten falder yderligere., for det vil være resultatet.
 
     
 
Lars Johansen
26. september 2009, kl. 10:30
     
Jeg vil give Steffen Grønborg fuldstændig ret!
 
     
 
Politik er ikke et reality show. Det er at finde løsninger. På rigtige menneskers, rigtige problemer.
 
Lars stillede op til folketinget fire gange før det lykkedes at blive valgt ind. Lars blev valgt første gang i 1994. Han har været medlem af folketinget lige siden. Siden 2001 har han været minister i VK-regeringen.