Forside   |   Kontakt   |   Statsministeriet   |   Venstre
LøkkeTVFacebookTwitterNyheder
 

Forebyggelse af ungdomsarbejdsløshed

04. september 2009, kl. 15:47

"Regeringen vil bruge en milliard på ekstra praktikpladser for at stoppe ungdomsledigheden. Det handler dog også om at kapre unge stemmer, mener kommentatorer," skriver Ritzau i et telegram efter afslutningen af regeringsseminaret på Dragsholm Slot.

 

Jeg har selvfølgelig ikke noget imod, at også unge stemmer på regeringen ved næste valg, men helt ærlig: Der er først folketingsvalg i 2011. Og politik handler altså ikke bare om at fiske stemmer, men om at løse problemer - gerne inden de vokser sig store. Og ungdomsarbejdsløshed kan blive et alvorligt problem!

 

De seneste år har jobbene nærmest hængt på træerne. Også uden de store uddannelsesmæssige kvalifikationer kunne man få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det har den økonomiske krise desværre ændret på. Og jeg VIL ikke tilbage til de tider, jeg husker fra egen ungdom, hvor alt for mange unge gik ledige rundt - uden tro på fremtiden og med risiko for at miste også de sociale kompetencer, der skal til for at begå sig på arbejdsmarkedet. Én ting er at være uden arbejde i en kortere periode efter 5, 10, 15 år erhvervserfaring. Det er alvorligt nok. Men endnu mere alvorligt er det, hvis man som ung aldrig kommer i gang. Det kan forfølge en i mange år.

 

Derfor har jeg - fra min første dag som statsminister - sagt, at regeringen vil gøre alt, hvad der i vores magt for, at ungdomsarbejdsløshed forbliver et ekko fra gamle dage. Det er det løfte, regeringen følger op på med dagens pakke for at forebygge ungdomsledighed. Pakken har tre elementer:

 

For det første en straks-indsats for de 18-19 årige. Vi skal sætte ind med uddannelse eller praktik, ligeså snart en ung kontanthjælpsmodtager melder sig som ledig i jobcentret. De unge skal i gang med en aktivitet senest én uge, efter de har meldt sig på jobcentret.

 

For det andet en ny chance til alle unge: Vi vil gøre en ekstra undsats for unge ledige, der ikke har en uddannelse. Det gælder ni ud af 10 unge på kontanthjælp. De skal hjælpes videre til et aktivt liv med job. Kommunerne skal gennemgå forholdene for hver enkelt af disse unge og tilrettelægge en individuel og håndholdt indsats.

 

For det tredje skal vi sikre, at unge, der er godt i gang med uddannelse, ikke falder af i svinget, fordi de har svært ved at finde en praktikplads. Derfor vil regeringen sætte en milliard kroner af i 2010 til en ekstraordinær indsats. Det giver mulighed for op til 5.000 flere praktikpladser.

 

Om nogle uger følges denne pakke op med et udspil i forhold til de unge under 18 år. Vi har et særligt ansvar for de 10 - 15%, der ikke rigtigt kommer videre efter 9. klasse eller falder fra uden gennemført ungdomsuddannelse.

 

Venlig hilsen

 

Lars Løkke

 

 

 

 
Bookmark and Share
 
 
Alle felter skal udfyldes. Oplysningerne er beskyttet, så du skal ikke være bekymret for utilsigtet distribution af din e-mail adresse.
 
Indtast venligst det ord der er vist på billedet. Dette er for at beskytte imod misbrug.
Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.
CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse
 

Velkommen. Jeg håber du vil være med til at skabe en livlig debat her på siden. Af gode grunde har jeg ikke mulighed for at svare på alle kommentarer og spørgsmål, men jeg vil følge debatten løbende.

Jeg synes det er vigtigt, at dialogen her på siden kommer til at foregå i en god tone, så jeg har lavet nogle få retningslinjer, som jeg vil bede jer overholde;

  • Indlæg skal overholde, hvad man kan kalde almindelig god takt og tone. Det betyder bl.a., at indlæg ikke må være injurierende, diskriminerende eller krænkende.
  • Det vil ikke være muligt at diskutere enkeltsager eller sagsbehandling på denne side. Så indlæg med henvisninger til enkeltsager vil blive fjernet.
  • Indlæg, der indeholder reklame-elementer vil blive fjernet.
  • Indlæg skal overholde lov om ophavsret.

De viste indlæg læses af en redaktion, der alene har til opgave at sikre at retningslinjerne overholdes.

Jeg ser frem til en god og spændende dialog om stort og småt.

Kommentarer

Mette Mokken
22. september 2009, kl. 20:57
     
I har lavet en 4-dobbelt Anker på ungdomsgenerationen der er i tyverne og lidt yngre.

Det statskontrollerede pyramidespil på private boliger, som I har været bannerførere for har været rendyrket forskud på næste generations indkomster og muligheder, fordi I ikke kunne finde på andet end at lade danskerne låne røven ud af deres børns bukser på afdragsfrie lån.

Jeres politik med at straffe de unge økonomisk og spise dem af med halv bistandshjælp og en lille klat tilskud til skolepraktikordninger er vel nok storsindet, efter at I selv har raget store værdistigninger til jer selv mod at efterlade en hel ungdomsgeneration i skraldespanden er sgu for ynkeligt og for billigt sluppet.

I har skabt en kollapsende økonomi på randen af det totale sammenbrud og en totalt gennemhullet statskasse, hvor pengene fosser ud. Det er for klamt!
 
     
 
I mine øjne er det indlysende, at medarbejderne og borgerne skal udstyres med smarte, højteknologiske hjælpemidler, der gør borgerne mere selvhjulpne. Samtidig frigør vi medarbejdernes tid til omsorg og til de opgaver, som kun vores dygtige og engagerede medarbejdere kan løse. Jeg vil klart hellere, at hjemmehjælperen yder omsorg end støvsuger. Hvis en robot kan støvsuge for den ældre, hvorfor så ikke benytte sig af den mulighed?
 
Som minister har Lars været med til at gennemføre en lang række reformer, der skal være med til at fremtidssikre det danske samfund. Lars var som indenrigs- og sundhedsminister arkitekten bag Kommunalreformen. Og senest har han som finansminister indgået aftalen om Forårspakke 2.0.