Forårspakke med vækst
24. februar 2009, kl. 15:17
Stormen på de internationale finansmarkeder er gennem de seneste måneder blæst ind over Danmark. Det har ført til afskedigelser, færre nyansættelser og stigende ledighed. For at afbøde virkningerne af finanskrisen har regeringen allerede iværksat en række initiativer. Vi har gennemført en bankpakke og en kreditpakke. Vi har indgået en vækststimulerende finanslov og fremrykket trafikinvesteringer for 5 milliarder kroner. Nu lægger vi op til en ambitiøs skattereform.
Skattereformen vil nedsætte skatten på arbejde. Vi vil afskaffe mellemskatten og nedsætte både bund- og topskattesatserne. I alt nedsættes skatten på arbejde med ca. 23 milliarder kroner. Det vil styrke væksten, forbedre den finanspolitiske holdbarhed og bidrage til at bremse stigningen i ledigheden. Skattereformen vil bl.a. blive finansieret via højere energi- og miljøafgifter. Det vil styrke regeringens ambitiøse klima- og miljøindsats.
Det er altafgørende, at skattereformen er økonomisk ansvarlig – både på kort og langt sigt. Derfor lægger vi op til en skattereform, der på kort sigt vil stimulere vækst og skabe arbejdspladser og på langt sigt vil være fuldt finansieret - krone for krone.
Velkommen. Jeg håber du vil være med til at skabe en livlig debat her på siden. Af gode grunde har jeg ikke mulighed for at svare på alle kommentarer og spørgsmål, men jeg vil følge debatten løbende.
Jeg synes det er vigtigt, at dialogen her på siden kommer til at foregå i en god tone, så jeg har lavet nogle få retningslinjer, som jeg vil bede jer overholde;
- Indlæg skal overholde, hvad man kan kalde almindelig god takt og tone. Det betyder bl.a., at indlæg ikke må være injurierende, diskriminerende eller krænkende.
- Det vil ikke være muligt at diskutere enkeltsager eller sagsbehandling på denne side. Så indlæg med henvisninger til enkeltsager vil blive fjernet.
- Indlæg, der indeholder reklame-elementer vil blive fjernet.
- Indlæg skal overholde lov om ophavsret.
De viste indlæg læses af en redaktion, der alene har til opgave at sikre at retningslinjerne overholdes.
Jeg ser frem til en god og spændende dialog om stort og småt.
Kommentarer






Hvad med at belønne folk som gør en indsats i stedet for at dræne lysten til det.
Jeg ved jo at de mennesker der er på kontanthjælp skal aktiveres, hvad med at de i stedet får et mindre beløb pr måned, og hvis så de deltager i noget kursus eller aktivering så kan de få supperet op til det de har i dag, eller måske mere.
en anden regel jeg synes der er lidt gak er at hvis man er på kontant hjælp så skal man trækkes hvis man har nogle timer om ugen, men tænk hvis i belønner de mennesker i stedet med at tillade det, dels får i kr i statskassen, og måske får nogle benet inden for hos nogle virksomheder der måske kan give fuldtids ansættelse på sigt,
Det ville samtidig hjælpe iværksættere der måske ikke har økonomi til en fuldtids ansata, men måske har lidt mere end man kan overkomme.
jeg er selv selvstændig, og jeg synes ligeledes det er meget svært for selvstændige at komme igang, og endelig er det ved at komme til at køre skal kommunen eller skat nok sætte en kæp i hjulet.
Få dog gang i nogle flere iværksættere det er trods alt virksomhederne der skaber jobmulighederne.
Jeg har en del flere ideer i ærmet du måske vil kunne bruge, men det bliver en længere smøre. jeg håber du vil kunne bruge dem